Ungdomsbolig.nu

Kategori: city_guide (6)

Nordhavn

Nordhavn i København er det mest ambitiøse byudviklingsprojekt i Skandinavien. Fra at være et industrielt havneområde udvikles området til et nyt, attraktivt byområde med spændende boliger, butikker, arbejdspladser og skoler. Med en overdådig udsigt til Øresundskysten samt indsejlingen til Københavns havneanlæg, er Nordhavn nabo til det livlige Østerbro og City er kun en kort cykeltur derfra

Med direkte adgang til Øresund og havnebassinerne på den ene side og Østerbro på den anden har Nordhavn en helt unik placering lige ved indsejlingen til Københavns havn. Områdets gamle industri tænkes ind i den nye arkitektur, så nyt møder gammelt – og havn møder by. Butikker, caféer og shoppingmuligheder blander sig med boliger og gør området til en selvstændig bydel med eget liv og et helt særligt præg – helt ned til kajkanten.

Afstande


7 minutter
til Rådhuspladsen (bil)


max 5 minutter
til nærmeste supermarked (gående)


2 minutter
til havet (gående)


6,6 km
til motorvejstilkørsel (Helsingørmortorvejen)

Hvad koster det at bo?

  • Gns kvm pris

Skatter og afgifter for området

Københavns Kommune
Kommuneskat: 23,8 %
Grundskyld: 34 ‰
Kirkeskat: 0,8 %

Historie

Nordhavn fra 1800 til i dag

Nordhavnen er et havneanlæg i nærheden af Øresunds kysten, der blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. Det gjorde man ved at inddæmme og opfylde området i Svanemøllebugten nord for Københavns Frihavn. Der var stigende behov for plads pga. en voksende havneindustri og tiltagende skibsfart. Frihavnen var blevet anlagt omkring år 1894 i et forsøg på at fastholde transithandlen i skærpet konkurrence med Hamborg. Frem til 1931 blev der løbende opfyldt yderligere områder og bl.a. Nordbassinet, Redmolen og Sundmolen blev anlagt og inkluderet i frihavnen. Herefter var det område vi kender i dag formet.

Københavns Kommune og regeringen indgik i 2005 en aftale om udvikling af Nordhavn. I 2008 blev dette igangsat med en international konkurrence om “fremtidens bæredygtige by”. I foråret 2013 blev det første byggeri opstartet i Århusgade-kvarteret.

 I dag danner området rammerne om forskellige aktiviteter, der omhandler Københavns Havn. Der findes desuden færgeleje, containerterminaler og fisketorve, ligesom der findes erhvervsvirksomheder såsom Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S og Mærsk Olie og Gas A/S.

Islands Brygge by-guide

Udviklingsprojektet

Islands Brygge by-guide

Skandinaviens mest ambitiøse byudviklingsprojekt

Størsteparten af Nordhavns areal ejes af By & Havn, der har påbegyndt en omfattende udvikling af området, som har udsigter til en gennemgribende opdatering over de næste 40 år. Et konsortium bestående af Cobe, Sleth, Polyform og Rambøll står bag vinderforslaget for Nordhavn, der er i fuld gang med at blive realiseret. Nordhavn er på papiret Skandinaviens største og mest ambitiøse byudviklingsprojekt til dato, og vil give rum til 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser.

Fremtidens bæredygtige by

Nordhavns bæredygtige vision

‘Fremtidens Bæredygtige By’ er på samme tid overskriften og visionen for Nordhavn. Det tidligere industrikvart er under forandring til en helt ny, bæredygtig bydel. Bæredygtighed skal her forstås i alle begrebets facetter og ikke blot som miljømæssig ansvarlighed.

Seks underpunkter til den overordnede vision har dannet ramme for konkurrenceopdraget og sørget for at alle aspekter af bæredygtighed blev tænkt ind. Fremtidens Bæredygtige By er på én og samme tid: en miljøvenlig by, en levende by, en by for alle, en by ved vandet, en dynamisk by, en by med grøn trafik.

Havnevigen, Islands Brygge

Områder i Nordhavn

Havnevigen, Islands Brygge

Amerika Plads

Amerika Plads er en ny indbydende bydel nær vandet. Det er et fællesprojekt mellem By & Havn, TK-Development og den hollandske arkitekt Adriaan Geuze fra tegnestuen West 8.

Visionen bag projektet har været at udvikle et bykvarter med unikke muligheder – og dermed skabe høj kvalitet, udfordrende og tidsløst arkitektur samt tæt bebyggelse mellem beboerne, der skal være med til at skabe liv i kvarteret.

Resultatet af det fælles samarbejde har tildelt bydelen prisbelønnede bolig- og erhvervsbyggerier. Derudover er den aktive færgeterminal, caféer og supermarkeder med til at gøre dagligdagen mere funktionel og attraktiv.

By & Havn har været forgangsbillede for at modernisere området, men dog samtidige beholdt de historiske værdier. By & Havn valgte at transportere den gamle Frihavnsstation fra 1895 til opbevaring under opførelsen af nye bygninger, som nu er placeret midt på Amerika Plads til glæde for beboerne.

Marmormolen

By & Havn står for en stor del af udviklingen af Nordhavn og har haft en gennemgående rolle i Marmormolens ombygning. Marmormolen huser både bolig og erhverv samt en helt ny havneåbning.

Navnet Marmormolen kommer af Frihavnens første industrivirksomhed som hed Marmorværket og er en del af den grundlæggende tankegang for den ambitiøse byudvikling.

Et særligt kendetegn ved Marmormolen er det stjerneformede byggeri, som er med til at skabe et internationalt miljø med særpræget arkitektur.

FN Byen er nærliggende til Marmormolen, der består af 259 lejeboliger som har udsigt til vandet, og kanalerne indbyder til lange gåture og med brede trætrapper, har man mulighed folde sig ud fysisk.

PenSam og By & Havn står bag byggeprojektet Marmorbyen, hvor alle lejligheder er solgt på i alt 27.895 m2 til den tyske kapitalforvalter Patrizia.

Havnevigen, Islands Brygge
Havnevigen, Islands Brygge

Århusgadekvarteret

Århusgadekvarteret er kommet for at blive Københavns nye havnekvarter. Århusgadekvarteret er det første område der udvikles og forandres til et nyt bykvarter med plads op til ca. 3000 beboere og 7000 arbejdspladser. Området er en sammensmeltning mellem gamle bygninger, siloer og kajakanlæg, som tilsammen skaber det nye byrum. Her er et gennemgående råt materialevalg som beton, asfalt, hårdt træ og stål, der står imod vind og vejr. Dette er med til at give Århusgadekvarteret en særlig karakter i form af det rustikke sammen med det gamle og forfinede udseende.

Århusgadekvarteret er skabt med en tankegang om, at det skal være trygt at færdes og opholde sig i kvarteret. Der er lagt stor vægt på trafiksikkerhed og tilgængelighed for fodgængere og cyklister. Trafikken afvikles ved lave hastigheder, da området fastsættes som gågade dog med kørsel tilladt. Derudover er belysning en vigtig faktor for sikkerheden i Århusgadekvarteret, da det kan være med til at danne sig et bedre overblik i gaderne og byrummene, til gavn for dem som benytter sig af området.

Trælastholmen

Idéen bag Trælastholmen er at der skal udgraves flere nye kanaler, så det føles som om at vandet trækkes ind i hjertet af kvarteret og på den måde forbinder Svanemøllebugten med Øresund. Langs de smukke kajkanter bliver der opført nye promenader, som skal være med til at skabe liv ved vandet.

Trælastholmen bliver det mest livlige kvarter i Nordhavnen. Bystrukturen kommer til at ligge tæt mellem de relative små byggefelter med bygninger fra fire til seks etager. Der er planer om lette og elegante gangbroer mellem bygningerne, så det hele føles sammensmeltet og gennemført.

De lyse nuancer og facader er med til at sikre, at dagslys kommer til at reflektere ned i de tætte bebyggelser, så det kommer til glæde for alle ved Trælastholmen – både voksne og børn.  

Havnevigen, Islands Brygge
Havnevigen, Islands Brygge

Levantkaj

Som et led i byudviklingen i Nordhavn skal Levantkaj Vest ændres fra industri til bypark med grønne og åbne områder. Planen er at containerterminalen skal flyttes ud på den yderste del af Nordhavn. Den første etape er allerede nået da den internationale skole (CIS) blev indviet på Levantkaj Vest i marts 2017 – delvist ude i Orientbassinet. Skolen kan rumme 1.200 elever, på et samlet areal på 26.000 etagemeter. 

Skolens arkitektur afspejler de tidligere containere, hvor konstruktionen med bygninger i flere lag og det robuste materialevalg leder tankerne hen på den industrielle fortid. I fremtiden skal Levantkaj Vest være en selvstændig holm, hvor på den nordlige del blomster ny bebyggelse op og mulighed for udendørs aktiviteter skabes.

Beboerne om Nordhavn?

Michael Schmidt, Islands Brygge

Det fede ved Bryggen er, at der er kort afstand til centrum, men på Bryggen er der en helt anden ro og luft.

– Michael Schmidt

Amager Strand

Et inspirerende strandmiljø er vokset frem på Amager. Et helt nyt boligkvarter er opstået og bliver med tiden Københavns mest attraktive med sin unikke blanding af strand, vand og storby. Bundet sammen af metroens supereffektive infrastruktur.

Allerede i dag er et væld af aktiviteter og arrangementer med til at skabe liv og glæde i Amager Strandpark. Tiøren, tre lystbådehavne, sejl-, ro-, kajak- og surfklubber, Den Blå Planet, Kløvermarken og Christianshavns volde er nogle af områdets mange andre kvaliteter. Længere inde mod hjertet af Amager blomstrer butikslivet på Amagerbrogade. Og Københavns city nås på et øjeblik med Metro, bus, cykel eller bil. Der er i den forbindelse planlagt at bygge en cykelsti på den gamle Amager Jernbane, der skal køre fra Amager Strand til indre by.

Hvad findes på Amager Strand?

Afstande


6 minutter
til Rådhuspladsen (bil)


max 4 minutter
til nærmeste supermarked (gående)


1,4 km
til Amager Strand Park (gående)


4,8 km
til motorvejstilkørsel (E20)

Hvad koster det at bo?

  • Gns kvm pris

Skatter og afgifter for området

Københavns Kommune
Kommuneskat: 23,8 %
Grundskyld: 34 ‰
Kirkeskat: 0,8 %

Bo midt i storbyens nye strandoase

Nær havet og City

Amager Strandpark bor du ved havet. Helt tæt på city. Strandhusene forener det bedste af de to verdener. Den maritime fornemmelse og det nærmiljø, der følger med byhuset er helt unik. Mere en livsstil end en boligform. Frisk havluft og strandmiljøets mange muligheder er vanedannende for hele familien. Og så med Københavns centrum nærmest kun et stenkast fra din egen terrasse.

Med den omfattende udbygning i 2005 fik Amager Strandpark et helt nyt liv, og er nu en af Hovedstadens mest populære rekreative områder. Lagunen, den kunstige ø, og strandparkens store børnevenlige sandstrande er et sandt paradis for københavnske børnefamilier. Og der er god plads til, at alle kan boltre sig på de varme sommerdage.

I den sydlige del af strandparken findes promenaden og et område, som lægger op til forskellige former for fysiske aktiviteter og selvfølgelig afslapning. Ved de grønne områder ved Femøren og Tiøren arrangeres der koncerter hen over sommeren.

Amager Strandpark byder på aktiviteter for hele familien. Udbuddet af vandsport som fx kajakroning, kite- og windsurfing benyttes flittigt af folk fra hele byen, og strandens baner til bl.a. beachvolley, boldspil og petanque er også populære. Er man ikke selv udøvende, er der altid noget at kigge på fra parkens mange bænke og oaser. Det hele er bundet sammen af et intelligent stisystem med plads til både menneskets bedste ven, rulleskøjteløbere og cyklister.

Islands Brygge by-guide

Beboerne om Amager Strand?

Michael Schmidt, Islands Brygge

Det fede ved Bryggen er, at der er kort afstand til centrum, men på Bryggen er der en helt anden ro og luft.

– Michael Schmidt

Aarhus Ø

 De Bynære Havnearealer, som Aarhus Ø tidligere blev kaldt, startede med, at man ville forbinde Aarhus midtby med havnefronten. Derfra begyndte man at opføre byggerier, der skulle egne sig til både unge studerende samt børnefamilier for at beholde mangfoldighed i bylivet ligesom resten af Aarhus.

Afstande


15 minutter
til Trianglen (offentligt transport)


max 20 minutter
til nærmeste supermarked (gående)


3 minutter

Havneområder (gåben)


12 minutter
til motorvejstilkørsel (501)

Hvad koster det at bo?

  • Gns kvm pris

Gns. pris pr. m²: 29.311 kr./m² (Jan 2017, hele Aarhus)

Skatter og afgifter for området

Københavns Kommune
Kommuneskat: 23,8 %
Grundskyld: 34 ‰
Kirkeskat: 0,8 %

Historie

Fra containerparkeringsplads til et af Europas største havnebyggeriprojekter

Før i tiden var denne del af Aarhus fyldt med beton og containere, men lokationen nær det nyudvidede, bynære havnearealer har medført, at man er begyndt på opførelsen af en ny bydel til Aarhus. Det første spadestik blev taget i 2008 og man forventer, at Aarhus Ø vil være hjemsted for 10-12.000 indbyggere og ca. 10.000 arbejdspladser, når bydelen er færdigudviklet. Projektet er derfor et af Europas største havnebyggeriprojekter.

Interessen for lige netop denne placering kom, da man ville forbinde Aarhus midtby med vandet og havnefronten. Med infrastrukturen, der bl.a. indebærer cykelstier og Letbanen, er der derfor fine transportmuligheder fra havnefronten, hvor Aarhus Ø ligger, til caféerne ved åen, Aarhus’ attraktioner som eksempelvis ARoS samt uddannelsesinstitutionerne såsom Aarhus universitet.

Islands Brygge by-guide

Arkitektur

Havnevigen, Islands Brygge

Fokus på havudsigt, havn og innovation

Nye, spændende og eventuelt eksperimenterende bebyggelsesformer og -strukturer skal karakterisere de nye byområder ligesom nærheden til havn og bugt skal afspejles og udnyttes i områdernes arkitektoniske og byplanmæssige dispositioner. Markante byggerier og ‘landmarks’ vil kunne kendetegne byen som helhed, men også de enkelte delområders identitet.

Bl.a. har man Ø-Haven, der er en byhave beliggende på spidsen af Aarhus Ø mellem Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Byhaven på Aarhus Ø er faktisk Danmarks største og har til formål at tilbyde byens borgere en lille nyttehave, hvor man kan dyrke blomster, grøntsager, urter m.m.

For at kunne udnytte udsigten ved Aarhus Ø, har man bygget Udsigtstårnet. Tårnet, der måler 15 meter fra top til tå, er ikke bare en udkigspost, men også en arkitektonisk flot skulptur, designet af Dorte Mandrup.

Ydermere er det karakteristiske byggeri Isbjerget allerede blevet et ikon ved indsejlingen til Aarhus sammen med en anden arkitektonisk perle, Lighthouse.

Livet i Aarhus Ø

Aarhus Ø som en vigtig del af Danmarks bedste studieby

Aarhus er i forvejen en af Danmarks bedste studiebyer og Aarhus tilbyder masser af muligheder for studerende, såsom boliger, studiejobs, seværdigheder og barer, alt sammen inden for cykelafstande. Gennemsnitsalderen i Aarhus er på 24 år mens hver 5. indbygger er studerende (højeste andel i landet), hvilket indikerer, at Aarhus er en by for unge, hvor ungdommen er en vigtig del af Aarhus’ DNA. Generelt er det unge, mangfoldige og kreative miljø en af Aarhus’ største drivkrafter.

Det er intentionen, at Aarhus Ø kommer til at indeholde den samme mangfoldighed af byfunktioner og aktiviteter, herunder boligtyper med varierede ejerformer, som kendetegner midtbyen.

Noget Aarhus Ø stadig mangler er butikker og deraf det liv, der gør en by til en by. Det er værd at vurdere, at interessen for erhverv umiddelbart først vil komme, når man har fået indbyggertallet op omkring noget, der kan gøre det attraktivt for virksomheder at holde til i Aarhus Ø. Derudover vil der, når indbyggertallet når op omkring det ønskede niveau, være behov for yderligere infrastruktur, da man kan vurdere om Letbanen alene vil kunne håndtere den mængde indbygger i myldretiden.

Islands Brygge by-guide

Beboerne og besøgende om Aarhus Ø?

*Udtalelse*

– Rasmus

*Udtalelse*

– Rasmus

Hestevogn i Carlsberg Byen

Carlsberg Byen

Carlsberg Byen er uden tvivl et af de mest spændende områder i København. Bydelen bliver bygget op omkring nogle af de mest ikoniske bygninger fra det gamle Carlsberg bryggeri mens nybyggerierne kommer til at rumme alt fra familier til unge studerende. 

En vigtig del af dét, som man stræber efter Carlsberg skal være, er med udgangspunkt i J.C. Jacobsens kærlighed til København. Manden var med til at skabe Botanisk Have, Den Lille Havfrue, Ny Carlsberg Glyptotek m.fl. og er derfor en vigtig del af Danmarks arkitekturhistorie med sin kærlighed og lyst til at give noget tilbage til København. Carlsberg Byen skal ses som endnu en gave til København. En by med flere af Carlsberg bryggeriets pejlemærker som en integreret del af både Carlsberg Byen, men også hele København. Alle har været opført af J.C. Jacobsen.

Hvad findes i Carlsberg Byen?

Afstande


10 minutter
til Rådhuspladsen (cykel)


max 5 minutter
til nærmeste supermarked (gående)


5 minutter
til flere smukke haver og parker bl.a. J.C. Jacobsens Have (gående)


12 minutter
til motorvejstilkørsel (E47)

Hvad koster det at bo?

  • Gns kvm pris

Gns. pris pr. m²: 44.837 kr./m² (2017)

Skatter og afgifter for området

Københavns Kommune
Kommuneskat: 23,8 %
Grundskyld: 34 ‰
Kirkeskat: 0,8 %

Historie

Fra bryggeri lukket for offentligheden til fremadstormende, ny bydel

I 2006 valgte Carlsberg at flytte deres bryggeriaktiviteter til Fredericia, hvilket derfor efterlod et industrikvarter tæt på København med masser af potentiale. Man startede derfor i 2007 en international arkitektkonkurrence om opførelsen af det, der skulle blive til Carlsberg Byen. Konkurrencen blev vundet af den danske tegnestuen Entasis, hvis ambitioner gik på at sammensmelte bolig, erhverv, uddannelse og fritid i ét byrum. Industriområdet Carlsberg ønskes derfor omdannet til et tæt og levende bykvarter, hvor der lægges særlig vægt på bæredygtighed, byrum og byliv samt på bevaring og genbrug af kulturarven.

Carlsberg Byens omvæltning fra industriområde til moderne bydel skete og sker efter en masterplan udarbejdet af arkitektfirmaet Entasis. Denne plan er så god, at den vandt prisen for verdens bedste masterplan tilbage i 2009, da byggeriet skulle til at gå i gang. Tankegangen i denne plan er at skabe en ny bydel i de historiske rammer, som både rummer beboelse, erhverv og uddannelsesinstitutioner.

 

J.C. Jacobsen, der grundlagde Carlsberg i 1847, var et stort aktiv i dansk arkitekturhistorie, da han bl.a. bidrog til opførslen af Den Lille Havfrue, Botanisk Have og Ny Carlsberg Glyptotek. Omkring 160 år efter opførslen af Carlsberg bryggeriet blev det lukkede industriområde åbnet for offentligheden, hvilket tiltrak stor interesse fra turister samt andre interesserede.

De gamle Carlsberg-bygninger, der senere er blevet fredede, giver området et arkitektonisk forspring, da de udstråler danmarkshistorie. Når bykvarteret står færdig i 2024 vil 15% af området bestå af disse historiske bygninger.

Porten til Gamle Carlsberg

Arkitektur

Carlsberg Byen byliv

Synergi mellem miljø, mangfoldighed og byliv

Et af hovedpunkterne for arkitekturen i Carlsberg Byen var at have en aktiv stueetage. For den centrale del af Carlsberg Byen vil den underste etage henvende sig og række ud efter forbipasserende, mens stueetager i beboelsesområder vil have et mere roligt og diskret udtryk. Man har derfor opdelt tre typer facader for Carlsberg Byens opførsel: De aktive, de åbne og de afdæmpede.

Det er især bygningernes underste etager, som formidler samspillet mellem byrum og bygning samt medvirker til at skabe gode rammer for bylivet langs byrummets kanter.

Carlsberg A/S har et overordnet mål om, at det endelige kvarter skal være CO2-neutralt med hensyn til el- og varmeforbruget til bygningsdrift. Carlsberg A/S har ydermere en vision om at skabe balance mellem den miljømæssige, den sociale og den økonomiske udvikling af Carlsberg Byen. Byudviklingen skal derfor understøtte forskellige behov hos nuværende og kommende beboere og besøgende, minimere ressourceforbrug, mindske miljøbelastning, tage højde for konsekvenserne af klimaforandringer og gøre effektivt brug af naturlige ressourcer. Desuden skal byudviklingen afspejle den sociale mangfoldighed, der findes på Vesterbro og i Valby.

Campus Carlsberg

Et step på vejen til at blive en etableret bydel

Man har i Carlsberg lavet Campus Carlsberg, der blev opført i 2016, hvor 10.000 studerende samt omkring 800 medarbejdere i dag har sin daglige gang på professionshøjskolen. Carlsberg Byens rige caféliv, grønne områder samt nybyggede studie- og forskerboliger skaber de optimale rammer for det perfekte studiemiljø. Med sine 57.000 kvm fordelt på 8 etager er dette også Nordeuropas største uddannelsesmiljø for pædagoger. Visionen er at skabe et centrum for nytænkning og viden inden for velfærdsprofessioner.

Man har endda udnyttet de historiske lagerkældre fra Carlsberg-bryggeriet, der findes under det meste af Carlsberg Byen. Dette har man gjort ved at placere et miljøvenligt fjernkøleanlæg i de gamle, kølige lagerkældre, der nedkøler ventilationsanlægget, hvilket derfor giver opholds- og undervisningsrummene på campus en behagelig temperatur. Anlægget og dets placering nedbringer miljøbelastningen med 23% ifht. traditionelle køleanlæg. Der er derudover placeret solceller på taget.

Uddannelse i Carlsberg Byen

Livet i Carlsberg Byen

Carlsberg Byen have

Afsæt i J.C. Jacobsens værdier

Udviklingsselskabet bag hele området, Carlsberg Byen P/S, stræber med planlægningen af området mod at gøre Carlsberg Byen til en attraktivt og levende del af København, hvor mangfoldighed og kulturliv er i fokus. Man har i opførslen af Carlsberg og på tegnebrættet for dette taget afsæt i J. C. Jacobsens værdier og især dennes kærlighed til København. Carlsberg Byen skal derfor være endnu en gave til hovedstaden, der skal emme af åbenhed for kultur og nysgerrighed for videnskab, hvilket er noget af det, man stadig husker far og søn Jacobsen for.

Bykvarteret vil indeholde intet mindre end 25 byrum og haver, som beboere og besøgende kan få glæde af, når de færdes i området. Byrummene er ikke skabt ved et tilfælde, men er nøje planlagt for at give den bedste oplevelse.

Beboerne og besøgende om Carlsberg Byen?

*Udtalelse*

– Rasmus

*Udtalelse*

– Rasmus

Ørestad

Cirka halvdelen af de 3,1 millioner kvm er blevet solgt til investorer og man regner med at byen vil være tæt på færdigbygget om 15-20 år afhængig af konjunkturændringer. Byen lægger vægt på at have højt til himlen, det fantastiske lys, de moderne lejlighedsbyggerier og kombinationen af den uendelige fælled lige udenfor døren og den lette adgang til det “gamle” København.

Afstande


5 minutter
til motervej (E20) (bil)


max 10 minutter
til storcenteret Field’s (gående)


7 minutter
til Amager- eller Kalvebod Fælled (gående)


5 minutter
til motorvejstilkørsel (E20)

Hvad koster det at bo?

  • Gns kvm pris

Gns. pris pr. m²: 40.497 kr./m² (2016)

Skatter og afgifter for området

Københavns Kommune
Kommuneskat: 23,8 %
Grundskyld: 34 ‰
Kirkeskat: 0,8 %

Historie

Hvordan Ørestaden blev til

Siden 1940’erne har der været snak om at kæde Amager sammen med resten af København vha. toglinjer. Efter Ørestadsloven, der var loven om opførelsen af metroen mellem Nørreport og Vestamager, der senere er blevet udvidet, blev indført i 1992, indledte By og Havn (dengang Ørestadsselskabet) udviklingen af bydelen Ørestad ved at afholde en international arkitektkonkurrence. Konkurrencen resulterede i, at det finske arkitekthold ARKKI skulle danne grundlag for opførelsen af den nye bydel.

En stor del af byens opførsel skete ifbm., at man byggede Øresundsbroen og metrosystemet.

Det finske arkitektholds helhedsplan gik ud på at skabe en bydel af høj, international standard. Bydelen skulle opføres som et moderne, tidssvarende modstykke til indre København med sin historiske autenticitet. Ørestad er derfor netop en moderne bydel hvor både boliger og bygninger er af arkitektonisk og miljømæssig topkvalitet.

Islands Brygge by-guide

Arkitektur

Havnevigen, Islands Brygge

Havnevigen - Nyt eksklusivt og varieret byområde

Den danske tegnestue PLOT (i dag splittet op i JDS og BIG) står i samarbejde med hollandske West 8 bag helhedsplanen. Faktisk blev den gældende helhedsplan tegnet helt tilbage i 2006, men finanskrisen satte projektet på hold. Efter seks år tog NCC (nu Bonava) projektet frem fra skuffen og arbejdede videre på den eksisterende helhedsplan. Arkitektfirmaerne Erik Nobel, Arkitema og Vandkunsten har tegnet tre forskellige typer boliger til området. Visionen er at omdanne Bryggen Syd, der tidligere var domineret af industriarealer, til en både socialt og arkitektonisk forskelligartet bydel, hvor studerende, kunstnere, direktører og børnefamilier kan færdes og bo side om side.

Havnevigen er delt op i to områder. En urban del mod nord, hvor Indre Bys lige linjer og karrestruktur får lov at leve videre, og mod syd en mere organisk del med bygninger, gader og grønne områder i bløde former. Mellem det urbane og det organiske slynger en kunstig vig sig, med både sandstrand og kajpladser. Vigen og stranden er åben for alle københavnere, der dermed får et sandet alternativ til havnebadene. Med Havnevigens kajpladser bliver det i øvrigt muligt at sejle hele vejen fra byens inderhavn til Amager Fælled.

Målet med Ørestaden

Helhedsplan med transport i fokus

Ud over at Ørestad blev opført som en udvidelse af København, var en del af helhedsplanen også, at Øresundsbroen blev opført. Ørestad er derfor blevet knudepunkt for transport til og fra Sverige. Samtidig kan man med metrosystemet komme rundt til det meste af København på blot få stop døgnet rundt eller tage Øresundstoget helt til Helsingør.

Transportmulighederne er således en vigtig del af integrationen af Ørestad til København og frembringelsen af Ørestad som en etableret bydel. Ørestad har derfor kunne tage projekter og byggerier, der ikke har kunne passe ind i Københavns nuværende kvarterer grundet størrelse, omfang og karakter, da Ørestad var i en “sandkasse”-tilstand med plads og muligheder. Dette har medført ikoniske bygninger og projekter som VM Bjerget, 8-tallet, Bella Centeret, Bella Sky, DR Byen og CobraHuset, der stadig formår at være en del af København.

Transportmulighederne har yderligere tiltrukket virksomheder, der har indlogeret sig i Ørestads mange nye, moderne kontorbygninger. Samtidig har flere skoler og universiteter også flyttet til Ørestad. Bl.a. er Ørestad Gymnasium ikke blot et af Københavns mest søgte, men også et af Danmarks mest søgte hvert år. Derudover har Københavns Universitet også fået bygget KUA (Københavns Universitet Amager) i Ørestad.

Islands Brygge by-guide
Havnevigen, Islands Brygge

Byarkitekturen

Man har i forbindelse med opførelsen af Ørestad haft fokus på at mindske påvirkningen på miljøet. Opførelsen af metrosystemet samt mængden af andre offentlig transportmuligheder var med til at mindske behovet for parkeringspladser, begrænse trafikstøj og andre forureningskilder. Derudover har man bygget bydelens infrastruktur op for at tilgodese cyklister. Alt sammen for at begrænse opførelsens indflydelse på den omkringliggende natur. Man har i den forbindelse i samarbejde med Miljøkontrollen opsat retningslinjer bl.a. for, hvor meget byen “må” støje og alt nybyggeri bliver målt op imod, hvor meget støj, det vil tilføre byen.

Alt nybyggeri, byfornyelse, mm. skal have udgangspunkt i miljørigtighed efter beslutning fra Københavns Kommune. Der er derfor krav om, at der lægges vægt på miljø og ressourcemæssige forhold ifbm. byggeri, samt at der i dialog med befolkningen bliver arbejdet på en kontinuerlig bæredygtig udvikling. Der bliver yderligere sat krav til, at nye projekters ydre udformes ud fra overordnede arkitektoniske hovedidéer og deraf er af høj kvalitet.

Der stræbes efter, at fordelingen mellem private boliger, erhverv og institutioner ikke blot er ligelig, men at disses placering er optimal set i forhold til nærområde. Erhverv er derfor placeret i mere støjende områder af bydelen tæt ved trafikerede veje, mens institutioner og boliger er orienteret mod optimal udnyttelse af sollys og friarealer. Der bliver i denne forbindelse anlagt stisystemer, der skal være med til at skabe et stærkere bånd mellem boligerne og Ørestads naturområder.

Ørestadens bydele

Ørestad Nord

Når du er i Ørestad Nord, mærker du ikke trafikken. Byggerierne er designet, så man føler sig bekvem mellem husene, afskærmet fra trafikken, der flyder omkring området.

Københavns Universitets Søndre Campus, IT-Universitetet, Humanistisk Fakultetsbibliotek og DR Byen samt boligområdet Karen Blixen Parken og Tietgenkollegiet er placeret centralt langs med Universitetskanalen i Øresund Nord.

Boligslangen og Den Landskabelige Kanal er omgivet af Grønningen – et parkområde, der fungerer som et bindeled mellem byen og den nærliggende natur på Amager Fælled. Ørestad Nord er derfor et kvarter, der giver plads til rekreation og fordybelse, til erhverv og forskning.

 

Institutioner i Ørestad Nord

Ørestad Friskole blev startet af en gruppe forældre, der ønskede større indflydelse på deres børns skolegang og med fokus på faglig udvikling og trivsel.

Skolens målsætning er at fremme hver enkelt elevs faglige viden, at støtte elevens personlige udvikling i et forpligtende fællesskab med andre og at skabe omgivelser, der muliggør fysisk og psykisk trivsel. Skolen dyrker derudover at udvikle det hele mennesker, som de stræber efter har god dømmekraft, er ansvarlig, selv- og omverdensforståelse samt har udtryksfærdigheder.

Islands Brygge by-guide
Havnevigen, Islands Brygge

Arena-kvarteret

På byggerisiden er Arena-kvarterets lokalplan unik i dansk sammenhæng, da der aldrig tidligere har været udarbejdet så omfattende og ambitiøs en lokalplan for den arkitektoniske fremstilling. Hovedidéen er at skabe en by, der smelter natur og urbanitet sammen gennem stærke grænser mellem disse.

Ydermere er et af hovedmålene med lokalplanen for Øresund Syd, som Arena-kvarteret er en del af, at gøre bydelen attraktivt for både virksomheder og private ved at have en ligelig fordeling mellem boliger og erhverv for at skabe forudsætningerne for et mangfoldigt byliv og modvirke ensformighed i byggerierne.

Den stigende befolkningstilvækst medfører, at der er behov for flere skoler i Ørestaden. Der er derfor planer om at bygge en tresporet skole i Ørestad Syd med plads til 750 elever. Skolen vil blive bygget med dertilhørende klub og fritidsordning.

Institutioner i Arena-kvarteret

Som det udgår af navnet, så er et af pejlemærkerne for området den nyopførte multiarena, Royal Arena, som kvarteret kredser om. Royal Arena er med til at skabe international interesse for området, hvilket danner baggrund for områdets potentiale og identitet, som bl.a. også er med til at tiltrække investorer.

Royal Arenas nærområde er bygget med øje for, at faciliteter og institutioner er topmoderne og med innovation som hovedfokus. Børneinstitutionen lægger vægt på idrætspædagogik og de dertilhørende udendørsfaciliteter er designet for at motivere og inspirere børn og unge til at bevæge sig. Disse faciliteter er tilgængelige for alle, efter at pædagoger og børn er gået hjem. Ud over Arenaens børnehave opføres en skole med flere multibaner.

Beboerne om Ørestad?

Islands Brygge er virkelig et skønt sted at bo. Udviklingen de seneste år har gjort området endnu mere attraktivt for os at bo i.

– Rasmus

Islands Brygge er virkelig et skønt sted at bo. Udviklingen de seneste år har gjort området endnu mere attraktivt for os at bo i.

– Rasmus

Nybyggerier i København

Islands Brygge

Den fantastiske udvikling af Islands Brygge er næppe kommet bag på nogen, der holder af vores hovedstad. Tæt på byens centrum byder en unik bydel sig til. Her mødes alt det bedste fra byen med lys, luft, vand og grønne områder.

Islands Brygge, der i folkmunde blot kaldes “Bryggen”, skriver et nyt kapitel til historien om København. Det handler om et raffineret af miks af moderne byliv med nærmiljø, cafeer, gode butikker. Om promenadelivet, der får byens puls ned i tempo. Om det fredede Amager Fælledes rige naturliv, havnebadet og stranden samt byens bedste kulturtilbud inden for rækkevidde. Kort sagt, handler det om rammerne, der forener det bedste af det hele.

Hvad findes på Islands Brygge?

Afstande


6 minutter
til Rådhuspladsen (bil)


max 5 minutter
til nærmeste supermarked (gående)


6 minutter
til natur (gående)


2,9 km
til motorvejstilkørsel (E20)

Hvad koster det at bo?

  • Gns kvm pris

Gns. pris pr. m²: 41.369 kr./m² (Nov 2017)

Skatter og afgifter for området

Københavns Kommune
Kommuneskat: 23,8 %
Grundskyld: 34 ‰
Kirkeskat: 0,8 %

Historie

Bryggen fra 1900 til i dag

Islands Brygge menes at have fået sit navn efter forslag fra direktøren for Privatbanken, Alex heide. Det er oplagt at navnet skulle referere til at skibe til Island lagde til her, men historikere mener nærmere at navnet er en forbindelse til Islands Plads på Christians Havn, der i begyndelsen af 1900-tallet var ejet af selskabet Christianshavns Oplagspladser, der stod for de første byggerier på Islands Brygge.

Islands Brygge fungerede i 1900-tallet som lager- og kajplads for Københavns Havn. I starten af det 20. århundrede var området præget af industri. Sojakagen, tilnavnet for Dansk Sojakagefabrik, var en stor virksomhed, som holdt til på Bryggen. I 1950 havde den 1200 ansatte.

I den anden halvdel af det 20. århundrede blev mange af Bryggens fabrikker dog nedlagt og bygningerne lå tomme hen i mange år. Omkring år 2000 tog omdannelsen til en moderne bydel for alvor fart. Store virksomheder og organisationer slog sig ned i nye store byggerier og beboelsesejendomme fulgte med.

Islands Brygge by-guide

Arkitektur

Havnevigen, Islands Brygge

Havnevigen - Nyt eksklusivt og varieret byområde

Den danske tegnestue PLOT (i dag splittet op i JDS og BIG) står i samarbejde med hollandske West 8 bag helhedsplanen. Faktisk blev den gældende helhedsplan tegnet helt tilbage i 2006, men finanskrisen satte projektet på hold. Efter seks år tog NCC (nu Bonava) projektet frem fra skuffen og arbejdede videre på den eksisterende helhedsplan. Arkitektfirmaerne Erik Nobel, Arkitema og Vandkunsten har tegnet tre forskellige typer boliger til området. Visionen er at omdanne Bryggen Syd, der tidligere var domineret af industriarealer, til en både socialt og arkitektonisk forskelligartet bydel, hvor studerende, kunstnere, direktører og børnefamilier kan færdes og bo side om side.

Havnevigen er delt op i to områder. En urban del mod nord, hvor Indre Bys lige linjer og karrestruktur får lov at leve videre, og mod syd en mere organisk del med bygninger, gader og grønne områder i bløde former. Mellem det urbane og det organiske slynger en kunstig vig sig, med både sandstrand og kajpladser. Vigen og stranden er åben for alle københavnere, der dermed får et sandet alternativ til havnebadene. Med Havnevigens kajpladser bliver det i øvrigt muligt at sejle hele vejen fra byens inderhavn til Amager Fælled.

Beboerne om Islands Brygge?

Michael Schmidt, Islands Brygge

Det fede ved Bryggen er, at der er kort afstand til centrum, men på Bryggen er der en helt anden ro og luft.

– Michael Schmidt