Jackie Phillip
Byguide

Køge

Køge blander det nye og det gamle, det moderne og det traditionelle, og tilbyder det bedste fra by og natur. Tre områder langs kysten udgør knudepunkter for den livlige byudvikling i området.

Fart på byudviklingen
Strand og grønne områder
Rige handelsmuligheder
7.5/10
Beliggenhed

Køges placering gør byen til et knudepunkt for transporten på Østsjælland. Tæt på både hav og natur.

6/10
Byggerier

Køges nybyggerier langs kysten og i området omkring stationen er unikke. Udvalget og variationen er dog begrænset.

7.5/10
Tilbud og muligheder

Byen byder på et væld af indkøbsmuligheder, skoler og dagsinsitutioner. I bymidten findes en lang række spisesteder.

8/10
Prisniveau

Generelt lavere priser end i storbyerne. Dog i den dyrere ende af det sjællandske projektbyggeri.

7.25/10
Samlet
·

Køge blander det moderne og det traditionelle. Byens midte er kendetegnet af historien som en af Danmarks ældste handelsbyer, mens der langs kysten er fart på byudviklingen, med flere bydele under forandring. Byens beboere nyder desuden godt af de nærliggende naturområder, med kyststrækningen ved Køge Bugt og de store skovarealer mod syd og vest som populære besøgsmål.

Afstande


Max 10 minutter
til nærmeste skovområde


Max 2 minutter
til nærmeste dagligvarebutik


40 minutter
til det centrale København


Max 9 minutter
til strand

Hvad koster det at bo i Køge?

  • Gns kvm pris

Gns. pris pr. m²: 32.108 kr./m² (2017)

Skatter og afgifter for området

Roskilde Kommune
Kommuneskat: 24,9 %
Grundskyld: 21,0 ‰
Kirkeskat: 0,87 %

Natur-Energi

Om Køge

Byen generelt

Køge er en by på Østsjælland med 37.040 indbyggere, og udgør med de omkringliggende forstæder Danmarks 18. største byområde. Byen ligger i Køge Kommune i bunden af Køge Bugt, små 40 km sydvest for det centrale København, og udgør med sin forbindelse via bebyggelserne langs bugten en form for satellitby til hovedstaden.

Køge blev grundlagt i 1100-tallet og er en af Danmarks ældre købstæder. Særligt i bymidten finder man derfor stadig en række traditionelle byhuse, med Køge Rådhus og Kong Hans’ Gård som to af de mest markante. Udover den traditionelle bymidte byder Køge dog også på masser af modernitet. Særligt området fra Køge Station og ud mod kysten udgør et knudepunkt for områdets byudvikling, med opskydende byggerier til både bolig, erhverv og offentlig brug. De moderne byggerier og disses samspil med de traditionelle områder, illustrerer i høj grad den blanding af nyt og gammelt, der længe har kendetegnet Køge.

Køge by
Køge Havn

Hvad kendetegner området?

Køge byder på et gennemført byliv med masser af muligheder og tilbud. Udover et væld af dagligvarehandler byder især området omkring byens torv på et stort udvalg af specialbutikker og spisesteder med hyggelige Nørregade i centrum. Med 15 folkeskoler, flere højere uddannelsesinstitutioner, og et rigt udvalg af daginstitutioner til de små, er der i Køge god basis for familielivets trivsel. Byen karakterises desuden af flere voksende industriområder, husende nogle af landets største virksomheder.

Byen besidder ydermere en række seværdigheder, med Kjøge Mini By, Køge Marina og byens kunstmuseer som yndede udflugtsmål for både beboere og besøgende.

Natur og transport

Køge blander med sit byliv og placeringen langs kysten, det bedste fra by og natur. Langs kysten ved Køge Bugt drager byen fordel af kilometervis af sandstrande, hvor det i årets varmere måneder er populært at tage en dukkert i det friske havvand. Størstedelen af strandarealerne komplimenteres desuden af cafeer, spisesteder og isbarer. Byens store havneområder benyttes både som lystbådehavne og til erhverv, med det større landgangsareal centralt i området som afgangspunkt for de daglige adgange til Rønne på Bornholm. Turen med færge tager knap 5½ time.

Nord for Køge præges området øst for motorvejen af vadeområder, hvor besøgende via en mindre antal stier kan opleve det vilde dyreliv langs kysten. Tågerød Skov og Vallø Storskov, beliggende få kilometer vest og syd for byen, indbyder desuden til gåture, afslapning og mere fysisk krævende aktiviteter med mange kvadratkilometers grønne områder.

Med en effektiv infrastruktur både i, og uden for byen, kan de fleste af Køges tilbud nås på få minutter. Byen er opført med et gennemgående vej- og stinet som nemt fragter beboerne rundt i området. Køge udgør for mange et trafikalt knudepunkt i Østsjælland. Køge Bugt Motorvejen forbinder hovedstadsområdet med de sydlige og vestlige dele af Sjælland, med afsæt i København og forbindelser mod både Fyn og Lolland-Falster. Samtidig nyder særligt pendlerne godt af den effektive offentlige transport, med det lokale busnetværk, S-tog mod København og flere regionale og lokale togafgange som markante faktorer for transporten i området. De offentlige transportmuligheder forbedres desuden yderligere med den kommende åbning af Ringstedbanen, hvortil den nye Køge Nord Station udgør et midtvejspunkt.

Køge Station

Køge Kyst byudvikling

Søndre Havn i Køge

Søndre Havn

Køges nye bydel, Søndre Havn, udgør et epicenter for områdets livlige byudvikling. Området ligger placeret klos op ad kysten, små 1000 meter sydvest for centrum, og er med både boliger, erhverv og kulturtilbud det største delområde i Køge Kyst-projektet. Beboerne i de moderne boliger kan nyde godt af den attraktive placering ved kysten, med både strand, enge og havvand lige ved døren. Køge Kyst har siden 2011 arbejdet målrettet mod kreeringen af et sammenhængende byliv. Før der overhovedet opførtes et boligbyggeri, lagdes der således vægt på etableringen af grønne opholdsarealer, byrum, faciliteter og flere centre for kulturaktiviteter.

Boligområdet karakteriseres af bygningsmæssig diversitet, med boligbyggerier i forskellige størrelser og med forskellige udtryk. I bydelen finder man således både lejelejligheder, ejerlejligheder, ungdomsboliger og bygge- og bofællesskaber. De forskellige bygherrer lægger i opførelsen vægt på moderne, varierende arkitektur, fungerende i samspil med de eksisterende omgivelser og industrikvarterer på havnen. Den nye bydel får plads til alt 4.000 nye indbyggere.

Stationsområdet og Collstrupgrunden

Stationsområdet

Der udvikles ligeledes i området omkring Køge Station, med etableringen af den nye handelsgade, Rådhusstræde, som den mest markante tilføjelse. Som en videreføring af Køges historie som en handelsby har man med det nye stræde derfor tilføjet en lang række nye handlemuligheder, akkompagneret af blandt andet biograf, boliger, erhverv og parkering. De nye tilføjelser er opført med respekt for de traditionelle byggerier, og tæller foruden Rådhusstræde det nye Stationstorvet, fungerende som samlingspunkt mellem stationen, torvet og de forskellige gågader og stræder.

Collstrupgrunden

Collstrupgrunden ligger ligeledes placeret tæt ved Køge Station, og udgør den mindste af de tre udviklingsområder. Arealet, som er opkaldt efter den københavnske storgrosserer Andreas Collstrup, benyttes i dag overvejende som parkeringsareal, men skal efter planerne udvikles til en moderne business park med op til 2.000 arbejdspladser. Første trin i udviklingen fandt sted i 2016, og en ny gangbro over Køge Station, som forbinder Collstrupgrunden og Stationsområdet.

Køge gågade

Beboerne om Køge

Nybyggerier i området

Kommentarer

Skriv en kommentar

Scroll Up