Happy Helper

Køb af en bolig er for mange én af livets helt store investeringer. Det kan være svært at lægge låg på begejstringen, og ventetiden på færdiggørelsen kan for mange udgøre lidt af en hovedpine. Ventetiden bør dog i stedet ses som en periode, hvor du som indflytter præsenteres for en række attraktive fordele.

Sælg din nuværende bolig uden stress og jag

Mens du venter på nøglerne til din nye bolig, kan du med fordel benytte ventetiden til at planlægge salget af din nuværende bolig. Afhængig af ventetiden for færdiggørelsen har du tid til at overveje din fremgangsmåde i salgsprocessen, og så vidt muligt at ’time’ afsætningen i forhold til overtagelsen. Brug tiden til at gennemtænke dine muligheder, så du sikrer dig den bedst mulige overdragelse og overtagelse. Hvis du har god tid, kan du desuden spare penge hos ejendomsmægleren ved at udbyde din bolig som en skuffesag. Salgsprocessen kan tage længere tid, men sparer dig også mange udgifter.

Sæt dit eget præg på din kommende bolig

Hvis du som køber slår til tidligt i opførelsesprocessen, har du i nogle tilfælde mulighed for at sætte dit eget præg på boligens indretning og materialevalg. Flere bygherrer opfører projektboliger med ’tilvalgsmuligheder’, hvor du eksempelvis kan til- eller fravælge et ekstra rum, eller få indflydelse på valget af materialer i køkken og bad.

Oftest præsenteres dine muligheder i den indledende købsbrochure, med en visuel præsentation af f.eks. gulve, fliser og hårde hvidevarer. Jo tidligere du slår til, jo bedre muligheder har du oftest for at præge din kommende bolig.

Boligen kan stige i værdi

Som køber af projektbolig sikres du oftest en fast pris på boligen, en rum tid inden byggeriets færdiggørelse, nogle gange endda inden byggeriet overhovedet er påbegyndt. I nogle tilfælde kan du derfor være heldig, at boligens værdi allerede stiger inden den står færdig. Ventetiden kan derfor være med til at øge værdien af din bolig, og kan over tid vise sig som en særdeles profitabel investering.

Forbered dig mens du venter

Ventetiden rummer rige muligheder for forberedelse til indflytning. Du kan bruge ventetiden til at gennemtænkte indretning og møblering, og sikre dig, at din nye bolig ender lige præcis som du ønsker det. Med brochurer, visualiseringer og eventuelle prøveboliger, får du tidligt en idé om boligens indretning, og du kan derfor længe inden overtagelsen begynde at forberede dig.

Undersøg jeres muligheder for skoler og institutioner

For familier kan ventetiden benyttes til at sikre plads hos diverse skoler og institutioner. I byområder, hvor projektbyggeriet er særligt koncentreret kan ventelisterne være lange for både skoler, børnehaver og daginstitutioner. Du kan derfor bruge tiden til at undersøge jeres muligheder, blive opskrevet og sikre opstart allerede fra indflytning eller snarest derefter.

 

Skriv en kommentar

Scroll Up