Bolighed

Når nybyggeriet går igang, eller hvis man måske skal renovere det gamle hus, er det vigtigt, at man ikke forglemmer haven. Haven er en essentiel del af husets overordnede look, og en rodet og misplejet have kan hurtigt gøre et pænt hus til et grimt hus. Lige meget hvad planen for haven er; om den skal bruges til barneleg, sociale arrangementer, eller mere med henblik på køkkenhave, er det enormt vigtigt at græsset står flot. Hvis man længe har boet med den samme have, kan der måske være opstået nogle bare områder, hvor græsset ikke længere gror. Måske er man kommet til at klippe græsset lidt for kort, eller det kan være dødt grundet andre årsager.

Hvad skal haven bruges til?

Inden man påbegynder et større projekt med at anlægge en ny græsplæne, kan man med fordel bruge tiden på at overveje, hvilken slags græsplæne man gerne vil have. Der findes nemlig mange forskellige typer græsfrø, og alt efter hvad græsplænen skal bruges til, bør man vælge den rigtige type. Har man for eksempel børn, der gerne vil lege vildt, spille fodbold og lege med vand om sommeren, er det en god idé at gå efter en mere robust form for græsplæne.
En mere fin og elegant græsplæne er der også mulighed for, hvis det mere er det elegante look, man går efter.
En anden vigtig ting er at sørge for, at græsplænen passer til huset og den overordnede stil. Bor man i et nydesignet hus, vil en ujævn græsplæne med diverse blomster ikke passe sig godt til, hvorimod en plan og veldesignet græsplæne med færre elementer vil være et godt match.

Vigtige forhold for græsplænen

Inden man anlægger sin nye græsplæne bør man tage højde for flere forskellige ting.
Det er vigtigt at have tjek på jordbundsforholdene, inden man påbegynder såningen. Ikke alle typer græsfrø trives lige så vel i leret jord, som de ville gøre det i en mere sandet type, og omvendt. Faktorer som sol og skygge er også vigtige at tage med i beregningerne, da for meget af det ene eller det andet kan være fatalt for en pæn græsplæne. Man bør også tage mål for, hvor meget ens plæne skråner – og om dette eventuelt skal ændres inden såningen begynder.
For meget skråning kan betyde, at det øverste areal ikke får nok vand, mens det nederste kan ende med at drukne.

Græsfrø kommer i mange arter

Når man vælger græsfrø til plænen er det også vigtigt at vælge en, der matcher det look, man gerne vil have. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at prisen på græsfrø har direkte korrelation med kvaliteten. Billigere frø har ofte dårligere spireevne – det kan derfor anbefales at købe en lidt dyrere sort, da man i sidste ende kan ende med en større udgift for de billige, hvis man er nødt til at efterså op til flere gange.
Derudover kan dårligere græsfrø også lede til mere ukrudtsarbejde, end hvis man køber en sort, der garanterer en fyldig og frodig græsplæne.

 

Skriv en kommentar

Scroll Up