Ungdomsbolig.nu

Der kan være flere årsager til at et projektbyggeri stiger i pris, og ikke alle er nødvendigvis til ulempe for projektkøberne. Her er listet nogle af årsagerne til en eventuel prisstigning ved byggeprojektet.

Projektsalg er når man køber en bolig, som endnu ikke er færdigbygget – projektet ligger måske endda stadig som en skitse på tegnebrættet. Derfor er der også stor risiko for at der forekommer ændringer i byggeprojektet. Dette kan eksempelvis opstå, hvis myndighederne stiller uforudsete krav til byggeriet, eller det under projekteringen viser sig, at må ændre på byggeprojektet. Jo længere henne i byggeprocessen man køber, desto mindre risiko er der for ændringer.

Man skal være særlig opmærksom på ændringer som kan medføre en prisstigning. I tilfælde af væsentlige ændringer, er man som køber berettiget til enten at annullere eller hæve købet.

Arealændringer længere henne i byggeprocessen

Man bør som køber være særligt opmærksom på arealændringer, idet man først kan foretage en præcis arealopmåling, ret sent i byggeprocessen. Hvis arealet bliver anderledes end først antaget, vil prisen på boligen tilsvarende også reguleres efter det endelige kvadratmeterantal. I tilfælde af at prisen stiger, skal køber således efterfølgende betale en tillægssum.

Prisen stiger i takt med projektets fremskreden

Prisen på projektboligerne vil som regel stige, som byggeriet skrider frem. Derfor kan det være en fordel at købe projektet i dets tidlige stadie, hvis man ønsker at få det billigere, end når det står klar til overtagelse.

Mange projektkøbere kan derfor også være fristet til at videresælge boligen inden overtagelsesdatoen, for derved at få en fortjeneste. Dog skal man blot huske på, at da boligen endnu ikke har været beboet, er fortjenesten i givet fald ikke skattefri. Derudover er det ikke altid, at entreprenøren vil acceptere en ny køber i handlen – derfor skal et videresalg altid drøftes med entreprenøren, samt ens egen rådgiver.

 

Skriv en kommentar