eBoligadvokat
Ceres Corner
Ceres Corner

Ceres Corner

Lejeboliger · Færdig
Fra 6.640 kr pr. md.

Beskrivelse

Ceres Corner byder på 131 lejelejligheder i Ceresbyen med en fin placering ud til områdets centrale pladser. Her får man gode lysforhold og adgang til spændende opholdsarealer med et privat gårdhavemiljø, der er anlagt på en sådan måde, at der er mulighed for sollys dagen igennem og aftensol i sommerhalvåret.

Bygningerne tager sit arkitektoniske afsæt i murværk tilført partier udført i træ, en kombination der giver et attraktivt boligmiljø. Endvidere er der stor fokus på, at byggeriet har optimale drifts- og vedligeholdelsesforhold.

Alle boligerne har egen altaner og opholdsarealer i sammenhæng med altangangsarealerne. Stueetagen er tilbagetrukket ud mod pladserne og gaderne. Her skabes der private afskærmede udearealer, samtidig med, at der etableres små, private gårdhaver.

Projektet skaber et ungt boligmiljø, som netop tager afsæt i en boligtype, der er udviklet til at rumme to eller tre studerende/unge som deler en lejlighed samtidig med at boligerne også er attraktive for den unge familie.

Fælles gårdrum i Ceres Corner

Det indre gårdrum er fællesopholdsareal for bebyggelsens 131 lejligheder.

Gårdrummet etableres med kuperede græs- og opholdsarealer, hvor der opstilles borde og bænke. Der etableres 2 cykelpladser pr. lejlighed. Cyklerne placeres i et cykelskur med cykelstativer i 2 etager. Yderligere bliver der foran hver trappeopgang etableret 10 almindelige cykel p-pladser. Postkasseanlæggene placeres i de 2 porte og affaldscontainerne etableres ved siden af de 2 hovedindgange.

Der dannes en siddetrappe med rampe i lyse elementer foran Ceresbyen 11. Langs stierne opstilles belysning i pullerter.

Til alle boliger etableres der p-pladser efter Aarhus Kommunes P-plads norm. P-pladserne etableres på anden matrikel og kan lejes på almindelige markedsvilkår hos Q-park.

Pulterrum i kælderen

Der bliver adgang til kælderen dels fra gården og dels fra 2 af trappeopgangene.

I kælderen, der er malet i lyse farver og godt oplyst, etableres der 1 pulterrum pr. lejlighed. Pulterrummet etableres som et tremmerum på ca. 2 m2. Låsesystem til pulterrum tilpasses lejligheds- og postkassenøglen.

Lejlighedernes interiør

Samtlige materialer er valgt ud fra kravet om lang levetid og mindst mulige vedligeholdelse. Der er installeret decentral ventilation, med et anlæg pr. bolig samt dørtelefon. De indvendige vægge og lofter er malet i lyse farver. Gulvene i lejlighederne er udført i lakeret lamelparket.

Varmeforsyningen er fjernvarme, hvor opvarmningen af badeværelset foregår via gulvvarme og de øvrige rum opvarmes via radiator.

Inventar i køkken, toilet og garderobe er holdt i sort/hvide minimalistiske elementer af høj kvalitet.

I køkkenet er skabslågerne hvidmalede, matte og uden greb med push out. Bordpladen, der er ”svævende” er kompaktlaminat med sort kerne og underlimet vask.

Der medfølger opvaskemaskine, indbygningsovn, keramisk kogeplade samt køle-/fryseskab. I badeværelset er der ensfarvede skridsikre klinker på 100 x 100 mm. Toilettet er væghængt. I brusenichen er etableret 10 mm hærdede glasvægge fra gulv til loft. Skabslågerne er sorte, uden greb, og med push out. Der er installeret vaskemaskine og kondenstørretumbler.

Kort

Silkeborgvej 11A, 8000 Aarhus C, Denmark

Lignende byggerier (8)

2 kommentarer

  • Trine
    3 uger siden

    Min kæreste og jeg er meget interesseret i en 3-værelses fra omkring februar 2019, er der noget ledigt i denne bygning?

    • Troels - Nybygget.dk
      3 uger siden

      Hej Trine,

      Alt er pt. udlejet i Ceres Corner. For at komme i betragtning til fremtidig leje skal du skrive en email, hvor i du skriver lidt information om dig selv, hvem der skal bo i lejligheden, budget og andre relevante oplysninger. Send det til Mads Gammelby på mg@loevbjerg-gruppen.dk

      Mvh Troels – Nybygget.dk

Skriv en kommentar

Forventet indflytning
Lejlighedsstørrelser
Værelser

Yderligere information

  • Ejendomsmægler: Løvbjerg EjendomsInvest A/S
  • Byggestart: 20140201
  • Antal lejligheder/lejemål: 131
  • Samlet areal: 8.975 m2
  • Link: http://cerescorner.dk
  • Arkitekt: C.F. Møller
  • Gloove
Scroll Up