Ungdomsbolig.nu
Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads Frederiks Plads

Frederiks Plads

Ejerboliger / Erhverv · Delvist færdig

Beskrivelse

Et nyt byrum i Aarhus er på vej ved det tidligere DSB værksted. Frederiks Plads bliver navnet og det markante projektbyggeri er både en gave til Aarhus og en hyldest til Danmarks tronfølger. C. F. Møller Architecture har skabt et ambitiøst og smukt projekt, der på elegant vis binder Frederiksbjerg sammen med midtbyens skyline i form af Aarhus City Tower og EY huset.

Med projektet udvides kapaciteten på det populære Frederiksbjerg markant, så mange flere kan få deres ønskebolig eller drømmedomicil omkring byens nye plads.
Med perfekte tilkørselsforhold og underjordisk parkering kombineret med direkte adgang til Bruuns Galleri, Banegården, Strøget og meget andet er Frederiks Plads en unik ramme at leve og arbejde i for det urbane menneske, “Homo Urbanus”.

På Frederiks Plads kommer du til at bo lige midt i en levende bydel. Området som forbinder Frederiksbjerg med Aarhus city er skabt ud fra en arkitektonisk vision om at forvandle en prop til en plads.

Ved at erstatte det gamle, lukkede DSB værksted med en moderne og åben bydelsplads skabes de perfekte rammer for et urbant liv.

Frederiks Plads er et fremtidssikret kvalitetsbyggeri med en høj grad af fleksibilitet. Boligerne har alle udsigt til byen, pladsen eller havnen, og med attraktive altaner og/eller taghaver bliver det nemt at nyde udelivet.

Med en bolig på Frederiks Plads får du optimale muligheder for at være en aktiv del af byen. Den store og lettilgængelige P-kælder gør det desuden let at komme ud og ind af byen.

Boligerne på Frederiks Plads er både lyse og rummelige. Bl.a. giver gennemtænkte løsninger – som store skydedøre og vinduespartier/ terrassedørspartier, der går helt til loft – masser af lysindfald.

Her er der lagt vægt på at skabe regulære rum med effektive m2, som er lette at indrette og udnytte.

Arkitekttegnede køkkener af C.F. Møller fuldender den arkitektoniske vision om en indretning præget af et industrielt look og en høj kvalitet.

Køkkenet har forskydninger i bordpladen, en markant granitflise som bagvæg samt smalle overskabe, der alt sammen bidrager til at integrere køkkenet som en funktionel og flot skulptur i boligerne.

Placering

Projektets centrale placering og pladsens gennemtænkte arkitektur skaber en perfekt sammenhæng mellem Frederiksbjerg, Midtbyen og Sydhavnen.

Frederiks Plads bliver indrettet som en bydel i byen, hvor bygningerne placeres rundt om et indre torv med træer og græsarealer. Hensigten er at skabe et lyst og levende byrum for beboere, gæster og dem, der arbejder på Frederiks Plads. Det skal ikke bare være en plads, hvor folk passerer gennem. Det skal være en plads, hvor folk ønsker at stoppe op og opholde sig.

Bygningerne på Frederiks Plads bliver placeret sådan, at der ud mod Spanien og Værksmestergade bliver erhverv, mens der mod Jægergårdsgade og den sydlige ende af Værksmestergade bliver bolig. Der kommer gode trafikale forbindelser mod syd til Marselisborg Allé og mod vest til KPMG-huset og banegården. Mod øst vil en opholds- og trappepassage, som en mulig forlængelse til Kulbroen, give adgang til Spanien og havnearealerne.

Den centrale plads på Frederiks Plads bliver på størrelse med Storetorv, hvilket giver mulighed for, at den kan bruges på mange forskellige måder. Både som forbindelse mellem Frederiksbjerg og Aarhus City og som bindeled til Sydhavnen via Kulbroen.

Selve pladsen bliver stor nok til at give Aarhus endnu et pusterum, et samlingssted eller en oplevelse. Pladsen er indrettet sådan, at der bliver skabt forskellige rum i mindre indrettede ”øer” til pauser, et aktivt caféliv, hygge, leg, shopping og møder mellem mennesker.
Centralt på pladsen skabes der rum til leg og bevægelse med legeplads og forskellige andre aktiviteter, der giver liv og stemning året rundt. Pladsen bliver grøn med rekreative græsarealer, indbydende med masser af lys både fra oven og rundt om bede, og fleksibel så den kan indrettes efter årstiden.

Navnet er en hyldest

Navnet Frederiks Plads er en hyldest til Danmarks tronfølger H.K.H. Kronprins Frederik. På den måde er projektet med til at styrke de allerede stærke bånd mellem kongehuset og Aarhus. Navnet skal dog naturligvis primært ses som en symbolsk gestus, da pladsen nærmere vil fungere som en slags folkegave til hele byens befolkning.

Kort

Frederiks Plads, Spanien, Aarhus C, Denmark

Lignende byggerier (11)

Skriv en kommentar

Indflytning
Lejlighedsstørrelser
Værelser

Yderligere information

  • Energimærke: A2015
  • Link: http://frederiksplads.dk
  • Antal lejligheder/lejemål: 150
  • Samlet areal: 48.500 m2
  • Ejendomsmælger: Danbolig
  • Bygherre: NCC Property Development A/S / Domis
  • Arkitekt: C.F. Møller
  • Ungdomsbolig.nu