Natur-Energi
gavlhusene
gavlhusene

Gavlhusene

Aalborg
Lejeboliger · Under opførelse
Fra 7.300 kr pr. md.

Beskrivelse

I en af Aalborgs nye attraktive bydele – Eternitten – er et fint gammelt hus fra Dansk Eternit Fabrik forvandlet til 29 moderne lejeboliger med hver deres karakteristika, der tager udgangspunkt i de unikke spor fra de gamle facader. Byggeriet har fået navnet Gavlhusene.

I stueetagen på Gavlhusene etableres to erhvervslejemål, som er velegnet til kreative liberale erhverv og en café med et hyggeligt orangeri, derudover har du både indkøb og fitnesscenter tæt på.

Moderne boliger

Boligerne er veldisponerede og indbydende med lyse trægulve og store vinduespartier. De er indrettet med et stort køkkenalrum og stue med fantastisk lysindfald fra begge sider, så du får opholdsrum med masser af dagslys. Værelserne har indbyggede skabe – i soveværelset med skydelåger – der gør det let at møblere. Hver bolig har fransk altan og adgang til en stor fælles tagterrasse med udsigt over området. Boligerne kommer med gulvvarme.

Hyggeligt gårdmiljø, smukke facader og grønne omgivelser

Gavlhuset er et spændende, lyst og enkelt etagebyggeri, hvor arkitekturen tager udgangspunkt i den tidligere industribygning og dermed mixer gammelt og nyt.

De smukke, gamle facader med lyst tegl mod Alexander Foss Gade er bevarede og står i flot kontrast til den moderne, brune pladefacade bagved. På den modsatte side mod gårdrummet er skabt et moderne hus, hvor den brune facade er kombineret med hvide plader og trælister. De enkle og robuste materialer tåler dagligt slid og patinerer smukt over tid.

På bagsiden af huset er der et hyggeligt gårdmiljø, hvor du kan få græs under tæerne og nyde solen i de smukke, grønne omgivelser. Her finder du også et mindre depothus, der skaber læ og afskærmning fra vejen, hvor hver bolig også har sit eget opbevaringsrum. Derudover er der masser af plads til at parkere din cykel.

Kort

Lignende byggerier (7)

Skriv en kommentar

Størrelser
Værelser

Faciliteter

Elevator
Fælles tagterrasse

Yderligere information

  • Bygherre
  • Arkitekt
  • Ejendomsmægler
  • Byggestart
  • Antal lejemål
  • eBoligadvokat
Scroll Up