eBoligadvokat

Hyvildparken

Brande
Ejerboliger · Under opførelse
Fra 1.523.000 kr

Beskrivelse

Egebæk Byg A/S opfører nye og moderne ejerlejligheder på Hyvildvej i Brande. Hyvildparken er centralt beliggende i den sydlige del af byen, hvor store, luftige udenomsarealer danner rammen om de 40 lyse lejligheder på 108-141 m2. De store og veldisponerede rum bliver gennemlyste takket være store vinduespartier i hver sin ende af lejlighederne.

Lavenergi boliger med komfort som fokus

De unikke lavenergi-boliger er fordelt på to blokke og opføres i 2-4 etager i bynært område, tæt på skole, idræts- og badefaciliteter og indkøbsmuligheder. Boligerne er designet med fokus på moderne energibesparende løsninger, hvilket giver bedre komfort, sundere indeklima og lavere udgifter til opvarmning. Altså både godt for miljøet og boligøkonomien.

Gulvene i køkken-alrummet og andre opholdsrum er matlakerede lamelparketgulve i ask med gulvvarme. Alle skabe i køkkenet har glatte, hvide fronter med hvidlakerede frisider.

Alle lejligheder er udstyret med enten store altaner med glasværn eller terrasser, hvilket optimerer den enkelte boligs lysindfald. Der hører fælles trappeopgange til bebyggelsen, og der er adgang til personlift ved hver lejlighed. Facaderne udføres i gedigne materialer som zink, sorte facadesten, glas og beton. Vinduer og døre udføres som træ-alu partier med to-lags lavenergi termoruder.

Nybyggeri i midtjysk stationsby

Brande kan byde på en mangfoldig og varieret palette af attraktioner, kulturelle tilbud, seværdigheder og en smuk natur. Stationsbyen i Midtjylland med næsten 7.000 indbyggere har et rigt handelsliv og fine shoppingmuligheder. Byen er også kendt for sine farvestrålende husgavle, som kunstnere i årenes løb har prydet.

Kort

Lignende byggerier (1)

Skriv en kommentar

Lejlighedsstørrelser

Yderligere information

  • Arkitekt: Dome
  • Ingeniør: Drias
  • Antal lejligheder/lejemål: 40
  • eBoligadvokat
Scroll Up