Advice Ejendomsadministration
kaktustårnene
kaktustårnene
kaktustårnene
kaktustårnene

Kaktustårnene

Vesterbro
Ungdomsboliger · Ikke startet

Beskrivelse

Arkitektfirmaet, BIG, har ikke stået i spidsen for et boligbyggeri siden den prisvindende trilogi VM Husene, VM Bjerget og 8Tallet, og det er derfor en stor nyhed for mange, at de har valgt at opføre et boligbyggeri på Kalvebod Brygge.

Bygningerne, der opføres i samarbejde med Høpfner Projects, får en sekskantet kerne med firkantede dæk, som nærmest vrides rundt og skaber niveaudelte altaner. De to ‘skarpe’ bygninger skal rumme 500 ungdomsboliger og kommer til at skabe et markant fikspunkt på Kalvebod Brygge.

Byggeriet er indtil videre ikke langt i processen og der er stadig en del planlægning at gøre. Bl.a. er en af udfordringerne i området støj, der stadig skal håndteres. Simuleringer, der er foretaget af Moe, viser, at banestøjen ikke vil overskride grænsen på 68 dB ved Kaktus tårnenes facader. Men vejstøjen vil være et problem, som skal håndteres bygningsteknisk, hvis de mest udsatte områder i tårnene skal kunne bruges til boliger.

Byggeri i det fremadstormende Kalvebod Brygge

Bebyggelserne opføres på arealer, der købes af DSB Ejendomsudvikling A/S. Desuden indgår der kommunale arealer, der i dag har status som offentlig vej. Mod nordvest afgrænses området af Carsten Niebuhrs Gade.

Lokalplanområdet ligger i bydelen Vesterbro og omfatter et ubebygget areal på ca. 40.000 kvm , inklusive Carsten Niebuhrs Gade, der er under anlæg på denne strækning. Området er kendetegnet af en bymæssig stor skala, der adskiller sig markant fra indre bys og Vesterbros skala. Her er det brede baneterræn med sine mange spor og tog, havnens store åbenhed, Kalvebod Brygge med høj fart og meget trafik samt Fisketorvet og den øvrige havnefront med de store volumener. Området har gode udviklingspotentialer med den centrale beliggenhed, såvel trafikalt som geografisk. Fra de åbne banearealer er der udsyn mod byen og havnen og mod bygningsfronten langs Ingerslevsgade på Vesterbro. Udbygningen af området omkring Kalvebod Brygge er gennemført på havnesiden med kontor- og hotelbyggerier samt Fisketorvet Shopping Center. På Havneholmen er der desuden opført kontor- og boligbyggerier.

Du vil i ungdomsboligerne bo tæt på både Fisketorvet og Kødbyen, hvor du har fin mulighed for at nyde Københavnerlivet med dine nærmeste.

Hele området er inde i en spændende udvikling. Det er også her, IKEA’s enorme city-varehus kommer til at ligge.

Kort

2 kommentarer

  • Lene
    7 dage siden

    Hvornår forventes dette byggeri at stå færdigt? Og hvornår kan man blive skrevet op på venteliste?

    • Troels - Nybygget.dk
      6 dage siden

      Hej Lene,

      Projektet afventer i øjeblikket byggetilladelse og forventes igangsat november 2018. Herefter tager det ca. 24 måneder og forventet indflytning er derfor okt 2020. Det er stadig lidt for tidligt ift. oplysninger omkring opskrivning mv.

      Mvh Troels – Nybygget.dk

Skriv en kommentar

Forventet indflytning
Lejlighedsstørrelser

Yderligere information

  • Bygherre: Høpfner Projects
  • Arkitekt: BIG
  • Ingeniør: Moe A/S
  • Byggestart: 01/11/2018
  • Antal lejligheder/lejemål: 500
  • Energimærke: A2020
  • Advice Ejendomsadministration
Scroll Up