Ungdomsbolig.nu
Kanalhuset Kanalhuset Kanalhuset

Kanalhuset

Lejeboliger · Færdig
Lejepris (fra): 9.000 kr pr. md.

Beskrivelse

Kanalhuset på Frederiks Brygge har en helt unik placering ved marinaen og pladsen. Du får den mest fantastiske udsigt over Frederiksholmsløbet på den ene side, og på den anden side kan du se ud i den store, frodige gård. Man kommer til boligen langs kajkanten og de små forhaver. Indgangene er tilbagetrukket eller med en lille overdækning, så der er læ og tørvejr, når man træder ud af sin opgang. Der er direkte adgang fra opgangen både til gaden og gården, så det er let at komme ud og lege eller hente sin cykel.

Der er lejeboliger til ethvert behov, størrelsen varierer fra 2-værelses lejlighed på 60 m² til en 4-værelses lejlighed på 135 m². Der er fire hovedtyper og mange lejligheder, som er unikke.

Det er ikke tilladt at holde husdyr i lejlighederne.

Boligtype A

Boligtype A er på 60 – 68 m² med 2 værelser og et åbent køkken-alrum. Boligen er i to niveauer med 4 m til loftet i stuen mod vandet og en lille trappe op til køkkenet. Der er et stort vinduesparti mod Frederiksholmsløbet hvilket giver en helt enestående oplevelse. Boligerne har depot i selve lejligheden, enkelte har dog depot med adgang fra trappen tæt på boligen. Stuelejlighederne har direkte udgang til forhave mod vandet, samt hævet terrasse mod gården.

Boligtype B

Boligtype B er på ca. 93 m² med 3 værelser og et åbent køkken alrum. Fra entréen kommer du ind i det store, åbne køkken-, spise- og opholdsrum. Der er store vinduespartier i hver ende så rummet er meget lyst. Det ene værelse har depot, som kan anvendes til walk-in closet, så der er god plads til tøj og opbevaring. Badeværelset er gjort ekstra rumligt med et stort spejl, væghængt toilet, og der er plads til at placere vaskesøjle. Alle boliger har en stor altan på den ene side og et stort vinduesparti, som kan åbnes på den anden. Du kan vælge om du vil have altan til formiddagssolen og vandudsigt eller altan mod den grønne gård og aftensolen. Alle altaner er trukket halvt ind i bygningen, så den er lidt privat, og du vil altid kunne sidde i læ og tørvejr.

Boligtype C

Boligtype C er på 135 m² til den store familie med 4 værelser, to badeværelser og et stort, åbent køkken-alrum. Det ene værelse har depot, som kan anvendes til walk-in closet, så der er god plads til tøj og opbevaring. Du kan have to stuer eller vælge at lave et ekstra værelse. Når du træder ind i boligen, er der en stor garderobe med plads til overtøjet, og der er også ekstra plads til opbevaring i depotet. Boligen ligger på 5. sal hvor udsigten er fabelagtig. Der er altan både mod vest og mod øst, så rig mulighed for at nyde solen hele dagen.

Boligtype F

Boligtype F er på 74 – 90 m² og har 2 eller 3 værelser og et åbent køkken-alrum. Boligerne ligger på det sydlige hjørne, så der er en fantastisk udsigt over Frederiksholmsløbet. Du vil kunne finde lige den lejlighed, som passer bedst til dig, der er nemlig mange forskellige med stor variation i rumlighed. Alle boliger har en altan og mange har en ekstra stor hjørnealtan. Alle altaner er trukket lidt ind i bygningen, så du altid vil kunne sidde i læ og tørvejr.

Adgang til fælleslokale

Til byggeriet hører et stort fælleslokale på 176 m2 med plads til ca. 45 personer. Der er køkken med både ovn, opvaskemaskine og køle/fryseskab. Lokalet ligger i stueetagen med mulighed for at åbne de store vinduespartier og sætte sig ud på pladsen, eller i gården at bruge udekøkkenet eller den store grill.

Udearealer

Den store gård er indrettet som et frodigt og naturligt landskab. Mange træer og buske har lækre frugter og bær lige til at spise. Ved opgangen er der en lille opholdsplads og herfra kan man ad slyngede stier bevæge sig ned ad skråningen til de store fællesarealer. Du kan tænde bål på bålpladsen og sidde på de store marksten. Der er grillplads til den store festdag eller udekøkkenet, hvor du kan tilberede aftensmanden. Gården har flere mindre rum, og der er mange muligheder for at gå på opdagelse.

Kort

Kulvej 18-20, 2450 København SV, Denmark

Lignende byggerier (19)

Skriv en kommentar

Forventet indflytning
Lejlighedsstørrelser
Værelser
Lejepris (fra):

Yderligere information

  • Homeconnector