Bolighed

Merry Karreen

København
Erhverv / Lejeboliger · Under opførelse

Beskrivelse

Merry Karreen er et nybyggeri centralt på Amager med både boliger og erhvervsmål. Projektet består af én samlet bygning på 3.050 kvm med 21 boliger fra første til tredje sal, mens stueplanet er forbeholdt erhverv, herunder en dagligvarebutik. Alle boliger er opført med tilhørende altan eller terrasse, mens beboere kan nyde godt af bebyggelsens fælles gårdområder. Over erhvervsarealerne og på tagetagen finder man desuden to fælles beboerterrasser til ophold. Med til beboelsen hører en fælles parkeringskælder med 20 pladser, samt et depotrum forbeholdt beboere.

Det ene af fællesarealerne i Merry Karreen er etableret som stort, grønt areal i den åbne gård. Hensigten her, er at skærme af for indblik til og fra naboejendommenes arealer af samme slags.

Arkitektonisk variation

Facaden på Merry Karreen er arkitektonisk opbygget i to trin. I stuen en base med et mere tungt udtryk og store vinduespartier som imødekommende indgang til de forskellige erhvervsarealer. Den resterende del af facaden beklædes i teglspån med varierende placering. Teglspånen og den atypiske placering er med til at give byggeriet et rustikt og varieret udtryk. En mærkbar tilføjelse til udtrykket udgøres desuden af vinduespartiernes varierende bredder. Fælles for vinduerne er dog højden fra gulv til loft. Fra de enkelte lejligheder er der adgang til både fransk og almindelig altan.

Det centrale Amager

Fra Merry Karreen er der kort til det meste. Placeringen langs Amagerbrogade på det centrale Amager resulterer i et væld af indkøbs-, spise- og shopping muligheder. Desuden har man, efter en kort gåtur til den nærliggende Amagerbro metrostation, let adgang til det resterende København. En tur til Nørreport station kan således klares på 5 minutter. For fysisk aktivitet kan beboerne drage fordel af den korte afstand til f.eks. den populære Amager Strandpark eller Kløvermarkens idrætsarealer.

Kort

Lignende byggerier (24)

6 kommentarer

  • Nathalie Xotta Nielsen
    2 måneder siden

    Er det tilladt at holde hund i disse lejligheder? Og er det ejer, leje, eller andel, og hvad er priserne i så fald.

    • Troels - Nybygget.dk
      2 måneder siden

      Hej Nathalie,

      Vi har ikke de endelige oplysninger, men er orienteret om at det skulle blive lejeboliger samt en Aldi i stueetagen.
      Der er dermed heller ikke priser endnu. Tilmeld dig interesselisten, så du bliver holdt opdateret.

      Mvh Troels – Nybygget.dk

  • Dana Zolof
    2 måneder siden

    Hej,

    Kan man gøre andet udover at tilmelde sig interesselisten? Vi er interesserede i en bolig, og vil høre nærmere omkring indflytning og priser? og hvor man yderligere kan stå på venteliste?

    • Troels - Nybygget.dk
      2 måneder siden

      Hej Dana,

      Du kan rette direkte henvendelse til COPI Group, som står bag byggeriet. Hvis du henviser til de oplysninger du har fået her på Nybygget, bør de kunne hjælpe dig.

      Mvh Troels – Nybygget.dk

  • Hanne Hemcker
    2 uger siden

    Hvad er huslejen for en 3 værelses?

    • Mads Gram
      2 uger siden

      Hej Hanne,
      Der er på nuværende tidspunkt ingen tilgængelig information om lejepriser for Merry Karreen. Du kan tilmelde dig byggeriets interesseliste, og få besked, når info opdateres.

      Mvh Mads – Nybygget.dk

Skriv en kommentar

Indflytning fra

Faciliteter

Depotrum
Parkeringskælder
Terrasse

Yderligere information

  • Bygherre
  • Arkitekt
  • Ingeniør
  • Byggestart
  • Antal enheder
  • Samlet areal
  • Website
  • Advice Ejendomsadministration
Scroll Up