Advice Ejendomsadministration
Pladehallen
Pladehallen
Pladehallen
Pladehallen

Pladehallen

København · Sydhavnen
Erhverv / Lejeboliger · Under opførelse

Beskrivelse

Pladehallen er et nyt kombineret bolig- og erhvervsbyggeri på Frederiks Brygge – en ny levende bydel, som skyder op omkring marinaen og Frederiksholmsløbet. Caféer, restauranter, kulturelle tilbud og spisesteder med udendørsservering bringer liv til pladsen foran Pladehallen og de grønne oaser, der kommer til at pryde rundt om i det spirende kvarter. Med sin særlige karakter, beliggenhed ned til kanalen og samspillet med den fremtidige kulturplads, udgør Pladehallen et naturligt samlingspunkt for livet i den nye bydel.

Fra rå industribygning til cool storbybolig

Forvandlingen af Pladehallen sker med respekt for områdets industrielle historie, og de nye bygninger inddrages i den eksisterende pladehals overordnede struktur fra 1960 og 1975. Den karakteristiske tagprofil med 3 buer – et markant vidnesbyrd om den historiske kontekst, som omgiver hele Frederiks Brygge – bliver bevaret som ramme om de nye bygninger. Tagbuerne hæves for at gøre plads til en høj stueetage med kulturelle formål, caféer og restauranter samt yderligere 2 boligetager med fælles tagterrasse.

Lyse boliger med udeliv i højsædet

Lejlighederne i Pladehallen er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og tæller 40 lyse og velindrettede boliger. Størstedelen af lejlighederne er 3-værelses lejligheder, og i gavlene findes de større lejligheder med 4 eller 5 værelser. Alle boligerne har enten altan eller privat terrasse – alt sammen noget, der bringer naturen helt tæt på, selv når du er indenfor, hvor de store vinduespartier bader rummene i lys.

Boligerne indrettes med én rumdelende blok, som adskiller entre, stue og værelser. Blokken indeholder garderobeskabe til den ene side og køkken til den anden. Glaspartier henover sikrer dagslys til entré og gang og giver en fornemmels af større rumlighed. Lejlighederne indeholder en rummelig entre med garderobeskabe, og i gangen er der ligeledes plads til knagerækker/ hylder til den ene side og spejl på den modsatte væg.

I forlængelse af køkken/ alrummet/ stuen ligger altanen, som med de yderste foldevinduer i glas kan fungere som såkaldte vinterhaver, samt give mulighed for at åbne boligen helt op i sommerperioden. Altanerne/ vinterhaverne tilbyder en ekstra klimazone og reguleringsmulighed mellem inde og ude, samt mulighed for udvendig solafskærmning foran de store skydedøre til stuen.

Markant arkitektur forankret i historien

Bygningernes arkitektur og materialer har klare referencer til den historiske industrielle kontekst. Facaderne fremstår som bindingsværk i beton med udfyldninger i røde teglsten og glas. Glasfelterne er småsprossede, hvilket giver et industrielt look, selvom det er trelags energiglas. Bebyggelsen klassificeres som laveste energiklasse.

De indvendige materialer er i tråd med facaderne ligeledes med industrielle referencer. Rå betonelementlofter, rå betonbagmure, synlige konstruktioner og installationer. En indvendig væg i hver lejlighed beklædes med teglskaller, og alle lejlighederne har massive egeplankegulve som kontrast til det rå betonloft. Køkkenerne er opført i stål og med glaspartier henover, som lader loftet løbe ubrudt og giver fornemmelsen af en større rumlighed.

Vinterhaverne mod syd består af smalle altaner med foldevinduer i et-lags-glas. Altanerne udføres med planker som gulvbeklædning, for at understrege en visuel og fysisk forlængelse af stuen.

En oase med grønne tage og tagterrasser

Pladehallen ligger umiddelbart nord for Frederiksholmsløbet, hvor vandet, Kulturpladsen og marinaen danner de perfekte rammer om socialt samvær, aktiviteter og friluftsliv.

På de fælles tagterrasser kan du slappe af, nyde solen eller tilbringe en hyggelig aften med dine naboer og gæster. Tagterrasserne udformes med mindre højbede og taghaver, som inspirerer til grønt gør-det-selv og gør-det-sammen, og hvor du kan nyde årstidernes skiftende vegetation.

Udover at fungere som et interessant grønt miljø for beboere og besøgende i området, har de grønne bede, tage og haver også en bæredygtig fordel, idet de bidrager til forsinkelse og fordampning af regnvand. De er også med til at øge biodiversiteten og forbedre levevilkårene for byens insekter og fugle.

Pladehallen omkranser et smalt, grønt gårdrum, og passagen mellem bygningerne fungerer som visuelt og fysisk bindeled mellem den nye lokalgade, Pladehallen, Kulturpladsen og havneløbet. Gårdrummet bygger bro mellem områdets industrielle identitet og et frodigt og grønt rum – der gror i samspil med bygningens arkitektur. Slyngplanter og stålwire skaber en vertikal have med forbindelse til den åbne tagkonstruktion. Forskellige græsarter og træer skaber varierende opholdsrum langs gangzonerne. Dertil etableres cykelparkering i begge ender af gårdrummene.

Kontroversiel baggrund

Den oprindelige lokalplan for området lagde op til at hele Pladehallen skulle udnyttes til kulturformål og der var derfor en forventning om et samlende kulturhus samt eksempelvis formål som idræt, bibliotek, koncertsal, teater, galleri eller lignende. Derfor vakte det stor modstand og grundlag for et politisk slagsmål, da det kom frem at en ændret lokalplan ville ændre dette og i stedet omdanne byggeriet til boliger og forretninger.

Der kom over 150 indsigelser mod den ændrede lokalplan og politikerne kom på overarbejde. Afslutningen på sagen blev et kompromis, hvor mindst 50 pct. af stueetagen i den ombyggede Pladehal skal anvendes til kulturelle formål. Dermed etableres der ikke kulturhus, men der forventes at komme caféer, restaurant, boldbaner, legeplads og muligheder for skøjtebane og loppemarked. Derudover bliver der fire aktivitetshuse med værksteder, gildesal, vinterhave, væksthus, kajakhus og faciliteter til vinterbadere.

Kort

Download materiale

Lignende byggerier (23)

Skriv en kommentar

Indflytning
Værelser

Yderligere information

  • Bygherre
  • Arkitekt
  • Ingeniør
  • Antal enheder
  • Website
  • Natur-Energi
Scroll Up