Boligoversigt
Beskrivelse
Skiferhusene er navnet på 15 eksklusive townhouses i IrmaByen med central placering og unikke udearealer. Boligerne er på 116-164 m2 og er velindrettede med 3-6 værelser og 2-3 plan.
Levende legende facader
I Skiferhusene bor du i spændende og velgennemtænkt arkitektur. De skiferbeklædte facader, der er en stor del af husenes identitet, virker nærmest levende og legende med husenes karnapper som bokse, der bryder rammerne. Indgangspartierne fungerer som gulv for førstesalsterrasserne og skiferen pakker hele huset ind i en anderledes og markant overflade. Husene er skabt med kærlige tanker til ”Kartoffelrækkernes” byhuse i det indre København, men har deres eget enestående arkitektoniske udtryk.
Smagfuldt og i god kvalitet
Skiferhusene ligger frit og får masser af lys gennem de store vinduer. Her er plads til hele familien. De store af Skiferhusene har endda hele 3 toiletter og 2 badeværelser. Spisekøkkenet kan ligeledes uden problemer rumme hele familien. Har du brug for mange værelser, kan du tilkøbe en væg til at opdele det store værelse mod vest på 1.sal. Så får familiens yngste også sit eget veldisponerede værelse. Du og familien får en bolig, som vil passe perfekt til jeres glade aktive familie i mange år.
Lavenergihus
Skiferhusene er bygget som lavenergihuse efter bygningsklasse 2020, altså efter striksere krav end den gældende lovgivning. Det betyder, at dit hus bruger mindst mulig energi, og at du sparer penge til opvarmning, varmt vand etc. i forhold til et traditionelt hus. Et 2020 hus har endvidere et godt indeklima og en optimal isoleret klimaskærm, som er fagudtrykket for tag, ydervægge, fundament, vinduer og døre. Ydermere etableres der solceller på boligerne i 3 etager, som også vil betyde mindre omkostninger til elforbrug.
Kort

Kontakt

ELF Development
ELF Development A/S er et ejendomsselskab, der beskæftiger sig med projektudvikling af eksisterende og nye ejendomme. ELF Development A/S udvikler og opfører ejendomsprojekter til ejerboligmarkedet. Der arbejdes også med udvikling af lokalplaner og udvikling af eksisterende ejendomme med potentiale. ELF..
Lignende byggerier (8)

I Rødovres nye bydel Irmabyen, finder man 98 topmoderne ejerlejligheder i lækre materialer af høj kvalitet. Bebyggelsen går under navnet ..
Parkkanten

Baristarækkerne i IrmaByen består af 16 eksklusive rækkehuse med Espelunden som genbo. Her kan du således bo lige på grænsen ..