Advice Ejendomsadministration

Tagensvej 135

København · Nørrebro
Ungdomsboliger · Færdig
Fra 6.768 kr pr. md.

Beskrivelse

Byggeriet på Tagensvej 135 tager udgangspunkt i den gamle papirfabrik og huser i alt 199 ungdomsboliger. Størstedelen af boligerne i bebyggelsen er konstrueret med en loftshøjde på hele 3,5 meter. De specielle mål er med til at få de forholdsvist små lejligheder til at føles større, og optimerer samtidig lysindfaldet fra de store vinduespartier. Ungdomsboligerne er opført i varierende størrelser fra 39-94 kvm fordelt på 1-4 værelser. Størstedelen af boligerne er opført som 1- eller 2-værelses lejligheder i de nedre dele af bebyggelsens i alt 4 etager. Den markante loftshøjde har i disse boliger desuden muliggjort tilføjelsen af en hems med plads til seng og opbevaring. Samtlige lejligheder er udstyret med køkken og badeværelse. Månedlige huslejepriser starter fra 6.768 kr. ekskl. forbrug.

Gennemført byggeri

Lejlighederne på Tagensvej 135 er opført i lyse materialer, med både vægge, badeværelse og køkkenelementer i hvidt. Gulvpartierne kendetegnes af lysetræfarver, som i samspil med den effektive udnyttelse af det naturlige lys, skaber liv og varme selv i de mindre lejligheder. Beboerne i bebyggelsen kan nyde godt af en enorm tagterrasse med udsigt over de nærliggende områder på Nørrebro og Bispebjerg. Til hver lejlighed hører desuden et privat depotrum beliggende i kælderetagen, hvor man også finder en større cykelparkering. I den resterende del af kælderen ligger en Fitness World.

Det ydre Nørrebro

Med beliggenheden på det ydre Nørrebro er der kort til en stor del af Københavns tilbud. På cykel og med de hyppige busafgange fra det lokale stoppested kan Nørreport Station nås på 10 minutter, mens S-toget fra Bispebjerg Station forbinder de resterende linjer i hovedstadsområdet. I den umiddelbare nærhed finder man en lang række dagligvarebutikker, mens Nørrebro Bycenter tilbyder et større udvalg af specialbutikker. I parken ved Bispebjerg bakke indbydes desuden til afslapning og motion.

Kort

Lignende byggerier (14)

Skriv en kommentar

Indflytning fra
Størrelser
Værelser

Faciliteter

Cykelkælder
Depotrum
Elevator
Fælles tagterrasse

Yderligere information

  • Bygherre
  • Arkitekt
  • Landskabsarkitekt
  • Totalentreprenør
  • Ejendomsmægler
  • Antal enheder
  • Samlet areal
  • Website
  • Busybees
Scroll Up