Gloove
tunet trekroner

Tunet

Lejeboliger / Ungdomsboliger · Færdig
Fra 3.000 kr pr. md.

Beskrivelse

38 ungdomsboliger, 20 flygtningeboliger (små familieboliger) og 4 familieboliger opføres i Roskilde bydelen, Trekroner. Byggeriet får navnet Tunet.

Byggeriet er opført af Roskilde Nord Boligselskab i samarbejde med ROCKWOOL og Roskilde Kommune. Boligerne er placeret mellem marker og i umiddelbar nærhed af et parcelhuskvarter, Roskilde Universitet og offentlige transportmuligheder. Fra Trekroner togstation kan man komme til Københavns Hovedbanegård på ca. 20 minutter.

Boligerne er først og fremmest tiltænkt studerende og flygtninge. Med en månedlig husleje i Tunets et-rums ungdomsboliger på omkring 3000 kroner inklusiv forbrug, hjælper det med at sikre billige boliger i et af Roskildes mest eftertragtede nybyggerområder. Ydermere er det visionen at skabe et særligt boligområde med fokus på naturen, fællesskabet og en vis grad af selvforsyning.

Socialt boligbyggeri for studerende og flytninge omgivet af natur

Boligerne opføres som individuelle boliger, hvor beboerne indgår i et praktisk fællesskab. Beboerne i Tunet, vil indgå i et fællesskab, hvor man bidrager til et integrationsunderstøttende fællesskab. Tunet er attraktivt for beboere, som ønsker at nyde naturen og sætter pris på muligheden for at deltage i havebrug og fælles madlavning.

Ambitionen er at skabe et velfungerende boligområde, der viser en ny måde at tænke bæredygtige og billige boliger på, samtidig med der skabes et fundament for en succesfuld integration af flygtninge.

Boligerne, der er tegnet af Vandkunsten, lever op til 2020 reglerne og har integration og social bæredygtighed som bærende elementer. Bebyggelsen kommer blandt andet til at indeholde fælleshaver og et medansvar for områdets drift. Lokalplanen giver mulighed for at opføre i alt 200 boliger i tre mindre bebyggelser ved Langebjerg Sø i Trekroner.

Kort

Trekroner Parkvej, 4000 Roskilde, Danmark

Skriv en kommentar

Indflytning

Yderligere information

  • Antal lejligheder/lejemål: 62
  • Advice Ejendomsadministration
Scroll Up